
Vi tilbyder fællesskab
I Stammeforeningen finder mennesker, der stammer, og deres pårørende et sted at høre til. Her er tid, plads og tålmodighed, og vi skaber fællesskaber, hvor man møder andre med de samme udfordringer som en selv.
Vi deler viden og vejledning
Din stemme er din, og vi har respekt for, hvordan du vælger at håndtere din stammen, uanset hvad du gør – vi møder dig der, hvor du er. Vi kan pege dig i retning af hjælp, hvis du ønsker det, eller invitere dig ind i et fællesskab af mennesker, der deler dine erfaringer.
Vi arbejder for forandring
Vi deler viden og vejledning, så verden kan blive klogere på, hvad stammen er. Vi kæmper for plads til og accept af alle måder at tale på i samfundet, så enhver kan leve deres liv uden at føle sig begrænset, misforstået eller stigmatiseret.
Nyheder
Teenagetræf 2026 – en uge, der vil blive husket
Teenagetræf har budt på store oplevelser, nye venskaber og masser af øjeblikke, der har sat spor. Fra klatring, rappelling, badeture til hygge og fællesskab.
Det er netop dét, træffet handler om: At dele store oplevelser med andre unge, der stammer – og mærke, at man ikke er alene.
Få et glimt af en helt særlig uge i vores billedgalleri
Sekretariatet holder sommerferielukket i uge 31
Sommeren er her, og vi håber, at du nyder den!
Det meste af sommeren kan du stadig få fat på os i sekretariatet. Men i uge 31 holder vi en lille sommerpause, hvor vi lader batterierne op.
Fra uge 32 er vi tilbage igen – klar til at svare på spørgsmål og tage hul på en masse spændende aktiviteter.
Rigtig god sommer til jer alle!
Kursus for logopæder: Intervention over forførskolebørn, der stammer
ALF, Logopædisk Forum og Stammeforeningen inviterer til en inspirerende kursusdag om intervention over for førskolebørn, der stammer. Kurset giver dig ny faglig viden, konkrete redskaber og mulighed for at sparre med kolleger, der arbejder med samme målgruppe.
Ny bestyrelse i Stammeforeningen
Tak til alle, der deltog i Stammeforeningens generalforsamling i Aarhus den 25. april 2026. Udover selve generalforsamlingen bød dagen på spændende oplæg, præsentationer af foreningens lokalafdelinger og levende musik fra Stammeforeningens trio.
Stammeforeningen har nu konstitueret en ny bestyrelse med Marc Egede som ny forperson.
Projekter
Mød Sathuna, Mads, Alfred og Camille, der deler deler deres tanker, følelser og erfaringer fra livet med stammen. Videoerne er den første serie et stort videoprojekt, vi er i gang med, der hedder Sammen om Stammen … og løbsk tale. Og der er meget mere på vej.