
Som medlem i Stammeforeningen:
- Får du adgang til viden om stammen og den nyeste forskning på området. Vi deler også viden om mulighed for stammeundervisning, så børn, unge og voksne, der stammer – og deres pårørende – kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag
- Bliver du en del af et stærkt fællesskab. Gennem stammetræf, netværk og aktiviteter i vores lokalafdelinger kan du møde andre, der kender livet med stammen indefra
- Gør du samtidig en forskel langt ud over dig selv. Du er med til at støtte indsamling af ny viden om stammen og vores arbejde med at formidle viden til samfundet. Jo mere viden der findes om stammen, desto bedre kan vi skabe større forståelse for, hvad stammen egentlig er
- Styrker du vores politiske arbejde for bedre vilkår for mennesker, der stammer. Vi arbejder for bedre stammetilbud blandt landets logopæder/talepædagoger og for bedre muligheder i skoler, uddannelsesinstitutioner og på arbejdsmarkedet
- Støtter du vores arbejde for kommunikationsdiversitet. Vi arbejder for et samfund, hvor der er plads til alle måder at tale på – og hvor ingen begrænses af andres forventninger til, hvordan tale skal lyde
Kort opsummeret
Som medlem af Stammeforeningen er du med til at skabe forandring. For dig selv. For andre, der stammer. Og for et samfund med plads til flere stemmer og flere måder at tale på.
Særligt om abonnement for børn og unge
Børn og unge under 18 år kan ikke oprette abonnementer uden samtykke fra en forælder eller værge. Derfor er det dig som forælder/værge, der skal oprette abonnementet på vegne af dit barn.
Når du tilmelder dit barn, udfylder du dit barns oplysninger i formularen, og skriver dine egne kontaktoplysninger i det nederste felt “Flere informationer”.

Det praktiske
Vi har både et medlemskab for privatpersoner og for virksomheder/organisationer.
Medlemskabet er et abonnement, som fornyes automatisk hvert år. Kontingentet gælder i ét år fra den dato, du tilmelder dig.
Du kan betale med kreditkort eller MobilePay.
Har du spørgsmål, kan du kontakte os på kontakt@fsd.dk