Hvad er stammen?

Det ved vi om stammen

Stammen er en talevanskelighed, der viser sig som brud i talens naturlige flow. Stammen er neurologisk betinget. Det betyder, at de processer i hjernen, som styrer selve produktionen af tale, er påvirkede. En person, der stammer, ved, hvad han eller hun vil sige, men kan opleve at talen i mere eller mindre grad bliver afbrudt eller ikke flyder uanstrængt.

Forstå den neurologiske baggrund

Ved stammen ses en ustabilitet i de dele af hjernen, der har med taleproduktionen at gøre. At tale er en kompleks proces, hvor mange funktioner i hjernen arbejder sammen. Vi lærer helt ubevidst at tale, mens vi vokser op, gennem imitation. For de fleste udvikler de neurologiske forudsætninger sig, så talen med tiden bliver automatisk og ubesværet.

I virkeligheden er det ret imponerende, at det lykkes. Talen kræver, at signaler i hjernen bliver sendt i den rigtige rækkefølge, med præcis timing og passende muskelspænding, så ordene kan formes og flyde. Når de neurologiske forudsætninger ikke er helt stabile i taleproduktionen, kan det påvirke både planlægningen og udførelsen af talen i forskellig grad. Hos en person, der stammer, kan hele denne kombination af talebevægelser være ustabil. Det betyder blandt andet, at musklernes bevægelser kan blive stoppet mere end normalt eller på et uhensigtsmæssigt tidspunkt. Når det sker, kan det være svært at starte en lyd eller få talen til at flyde. Det kan vise sig som blokeringer, forlængelser eller gentagelser.¹

Er du nysgerrig på at vide mere om stammen, kan du læse “Forstå stammen og løbsk tale” af Inge Brink Hansen, udgivet i Audiologopædisk Tidsskrift.

Det, vi kan høre

Der er lige så mange måder at stamme på, som der er mennesker, der stammer.

Selvom stammen kan se forskellig ud fra person til person, opdeler man typisk måden, som stammen kan høres på, i tre hovedkategorier: blokeringer, forlængelser eller gentagelser. En blokering er, når stavelser eller bogstavlyde ikke “kommer ud”, og det kan være svært at starte en lyd eller et ord. Det kan høres som opbrudte ord eller pauser før eller midt i et ord, f.eks. “b—–billedet” eller “ka—–kao”. Ved forlængelser bliver man i lyden i længere tid, f.eks. “sssssspise” eller “huuuuurtig”. Gentagelser viser sig, når lyde, stavelser eller ord bliver sagt flere gange, f.eks. “ta-ta-ta-ske” eller “det-det-det”.

Det, man kan se

Når man stammer, kan der også opstå medbevægelser. Det er ofte små bevægelser eller spændinger i ansigtet, hovedet eller overkroppen. Det hænger sammen med, at de muskler, vi bruger til at tale – fx til artikulation og vejrtrækning – sidder her. Derudover kan muskler, som er tæt forbundet med talens muskler, også blive påvirkede. Når der opstår en blokering, forlængelse eller gentagelse i talen, kan disse muskler derfor blive aktiveret og spændte.

Medbevægelser kan også være en ubevidst måde at forsøge at komme videre i talen på, fx for at komme ud af en blokering. Det kan blandt andet vise sig som at trampe i jorden, knipse med fingrene, klappe sig på låret, rejse sig eller gå rundt.

Skjult stammen

Skjult stammen er et begreb, der ofte bruges i faglige sammenhænge. Det dækker over den del af stammen, som ikke altid kan høres direkte i talen, men som alligevel kan fylde meget hos den, der stammer. Mange mærker et “stammeøjeblik”, allerede inden ordet bliver sagt. Man kan fornemme, at et ord er på vej til at sætte sig fast.

Som en naturlig reaktion på dette – og med ønsket om lettere at kunne udtrykke sig – finder mange personer, der stammer, måder at undgå, at ordet sætter sig fast. Det kan ske både bevidst og ubevidst og kan opleves som små “smutveje” i sproget, så stammen ikke bliver hørbar – og dermed er skjult for omgivelserne.

Nogle skjuler stammen ved at bytte ord ud. Man kan fx sige “bagel” i stedet for “sandwich”, når man skal bestille mad. Nogle gange passer det nye ord stadig godt til det, man vil sige, mens det andre gange betyder, at budskabet ikke bliver helt som ønsket. Det kan også være, at man har en alternativ sætning klar i hovedet, som man hurtigt kan skifte til, hvis det bliver svært at sige det oprindelige. For mange er det særligt svært at sige sit eget navn uden stammen, fordi det er et ord, man ikke bare kan erstatte.

En tredje måde at komme uden om et stammeøjeblik på er at indsætte et fyldord som “øhm” eller “hmm” før et ord. Det kan i nogle tilfælde gøre, at ordet kommer lettere frem.

“Jeg er ligeglad med, om jeg stammer eller ej, når jeg skal spørge efter fx gulerødder i Netto. Men jeg forbereder min sætning og har stammeværktøj klar til, hvis der sker en blokering, g-g-gulerødder. Det kan fx være at have en anden sætningsopbygning klar, så jeg kan gå uden om blokeringen og nemmest får oplysningen af butiksmedarbejderen” 

Carsten, 41 år – Træf 25+

Min stammen er (blevet) en del af mig, mit udtryk og min identitet. Når jeg giver den lov at være der i sin oprindelige form af gentagelser, er vi sådan set ok venner, min stammen og jeg. Alligevel kan jeg tage mig selv i 100 eller måske 1000 gange om dagen at blive fristet til at lade som om, jeg taler flydende. I det øjeblik jeg falder for fristelsen, bliver min kommunikation et meget anstrengende løb fra tue til tue, en vekslen mellem flydende tale og kraftige blokeringer. Når jeg så – selvom jeg ved bedre – alligevel falder i og lægger ud med at tale flydende, forråder jeg mig selv. Ligesom jeg i øvrigt forråder evt. andre, der stammer i min nærhed, ved at prøve at løbe væk fra mine gentagelser og dermed bekræfte, at stammen ikke er godt. 

Kirssten, 62 år – Træf 25+ 

Skjult stammen kan også have sociale konsekvenser. Nogle vælger at sige mindre i situationer, hvor de kan mærke, at stammen er på vej. Andre undgår helt situationer med meget tale.

Følelsesmæssige reaktioner

Selvom stammen har en neurologisk årsag, afhænger oplevelsen af stammen i høj grad af, hvordan den påvirker personen, der stammer. Derfor beskrives stammen ofte som et isbjerg: Omgivelserne ser og hører kun det, der ligger over overfladen. Men stammen handler også om alt det, der ligger under – nemlig hvordan det opleves og føles at stamme.

Panik i stammeøjeblikket

Når man oplever ikke at have kontrol over kroppen og ikke kan sige det, man vil – for eksempel når der opstår en blokering i stedet for en lyd – kan det udløse stærke følelser. I det øjeblik, man sidder fast i et ord, en lyd eller en gentagelse, kan man gå i panik: Hvordan kommer jeg ud af situationen? Hvor længe varer det?

Der kan opstå angst, fordi man mister kontrollen og ikke længere kan stole på kroppen eller selv bestemme, hvordan man vil udtrykke sig. Det kan føles som noget udefrakommende – som om det ikke er en del af én selv, men noget kroppen bare gør.

For nogle kan panikken og angsten i blokeringsøjeblikket føre til dissociation, hvor man ikke er helt bevidst om, hvad kroppen gør. Derfor er mange ikke klar over, hvor længe en blokering varer, eller hvad der sker imens. Mentalt kan man gå i stå og bare håbe, at det snart er overstået.

Det kan give mig en høj puls. Jeg kan begynde at svede. Det kan føles som om, at tankerne farer rundt i mit hoved med motorvejshastighed.

Alfred, 27 år

Frygt for at tale i sociale situationer

Når man flere gange har oplevet at miste kontrollen over sin tale, kan der opstå en naturlig frygt for, at det sker igen. Denne frygt kan blive forstærket af andres reaktioner. Det kan være, at nogen afbryder, taler hen over én eller forsøger at gætte, hvad man vil sige. Det kan også være små tegn som utålmodighed eller undvigende eller medlidende blikke. Nogle oplever endda, at en samtalepartner forlader situationen midt i en blokering.

Jo flere gange det sker, jo mere kan angsten fylde i situationer, hvor man skal tale. Over tid kan det føre til, at man får mindre lyst til at deltage i sociale sammenhænge. I nogle tilfælde kan det føre til social angst eller følelsen af isolation.

Skam

Skam kan ofte findes under isbjergets overflade. Den opstår blandt andet, fordi der i samfundet stadig findes fordomme om ikke-flydende tale. Mange oplever, at stammen fejlagtigt bliver koblet til intelligens eller personlighed. At lyde anderledes kan føre til, at man bliver opfattet som noget, man ikke er.

Oplevelsen af at miste kontrollen – og ikke vide, hvorfor man ikke kan sige det, man vil – kan let blive vendt indad. Det kan føre til skam, mindreværd og lavere selvtillid. For eksempel tanker som: “Jeg kan ikke engang sige mit eget navn – så må andre tro, jeg er dum.”

Når man ikke forstår, hvorfor kontroltabet sker, kan det være svært at gøre noget ved det. Derfor forsøger mange helt naturligt at passe på sig selv ved at undgå situationer, hvor stammen kan fylde. Det kan være ved at skjule stammen eller trække sig fra sociale og kommunikative situationer.

Udmattelse

For mange kan stammen være energikrævende. Det skyldes både de fysiske spændinger, der kan opstå, og den mentale belastning, der kan følge med i forsøget på at håndtere eller navigere rundt om stammen. Tankerne kan være rettet mod at planlægge sin tale, undgå bestemte situationer eller forberede sig på, hvordan man bedst kommer igennem en samtale. Samtidig kan den angst og bekymring, der kan følge med, være drænende både psykisk og fysisk. 

Hvis jeg taler stille og roligt og ikke kommer op i et for højt gear, så har jeg faktisk lært at håndtere min stammen sådan forholdsvist godt. Så er der i hvert fald nogen, der ikke kan høre, at jeg stammer. Men det kræver også, at jeg bruger rigtig meget energi. Jeg tror, det er en forsvarsmekanisme, som jeg har opbygget med tiden. Sådan at være ekstra fokuseret på, hvad jeg vil sige og hvordan – bare sådan lidt ubevidst. 

Anders, 25 år – Stammeklubben Podcast 

Stammens uforudsigelighed

Alle mennesker kender til, at vores opmærksomhed bliver påvirket af forskellige følelsesmæssige tilstande – også kaldet arousal. Det kan for eksempel være ivrighed, glæde, nervøsitet eller angst. På samme måde kan vi genkende, at vores opmærksomhed bliver dårligere, når vi er trætte, syge eller stressede. Det skyldes, at disse tilstande påvirker hjernens nervebaner – i større eller mindre grad – hos os alle.

Hos personer, der stammer, kan disse arousal-tilstande have en særlig betydning. Her kan de nemlig være med til at øge stammen, fordi der skal mindre til at påvirke de i forvejen mere ustabile nervebaner, der er involveret i taleproduktionen.

Jeg kan i hvert fald tydeligt høre på mig selv, hvis jeg er ivrig efter at sige noget og kommer til at tale for hurtigt – så kommer jeg oftest til at stamme.

Anders, 25 år – Stammeklubben Podcast 

Samtidig er det vigtigt at understrege, at der ikke findes en fast regel for, hvornår man stammer. Selvom arousal kan spille en rolle, er det ikke givet, at man stammer mere i disse situationer. Man kan sagtens stamme meget, selvom man føler sig helt rolig – og omvendt.

Stammen er lunefuld. Jeg ved aldrig, når jeg åbner munden, om eller hvordan ordene kommer ud.

Marc, 55 år

Jeg kunne godt tænke mig, at folk ikke begynder at tolke, hvorfor man stammer. Sådan noget med: “Han stammer mere i dag. Det må så betyde, at han har en dårlig dag”. Eller: “Nå, han stammer ikke så meget i dag. Det må betyde, at det går godt.” For det kan være enormt svært at tolke, hvorfor man stammer. For det er ligesom bare noget, der er. Det er noget, man gør hele tiden.

Mads, 26 år

Den hørbare stammen kan variere meget – både fra situation til situation og gennem livet. Den opstår især, når man taler med andre. Mange oplever derfor, at de ikke stammer, når de er alene og taler højt for sig selv eller for eksempel med et kæledyr.

Det er også forskelligt, hvornår stammen fylder mest. Nogle stammer mere, når de er afslappede, mens andre oplever det modsatte – at de stammer mindre, når de for eksempel skal optræde eller præstere foran andre.

Dagen før jeg skal op til en eksamen eller holde foredrag, øver jeg ofte det, jeg skal sige, mens jeg er alene  – og det plejer faktisk at hjælpe. Og det sjove er, at jeg ofte ikke stammer der. Men når jeg så skal holde mit foredrag, så bliver jeg nervøs og så kommer min stammen.

Anders, 25 år – fra Stammeklubben Podcast

Hvis jeg skal holde en prædiken, foredrag eller oplæg, så taler jeg mere flydende og klart, for så har jeg fået en position, hvor jeg har styr på det – og hvor jeg ved, at jeg faktisk har den tid, jeg skal bruge. Så jeg synes faktisk i mange henseender, at jeg stammer mest, hvis jeg bare sidder og snakker. 

Thomas, 53 år – Stammeklubben Podcast

Årsag til stammen

Der findes ikke én enkelt årsag til stammen. Stammen er nemlig mere end tale – det er også noget, der hænger sammen med følelser, identitet og samspil med andre.

Forskning viser, at stammen primært er en neurologisk betinget talevanskelighed. Det kommer til udtryk som forstyrrelser i talen, fx gentagelser, blokeringer og forlængelser.

Man kan se stammen som en motorisk udfordring, der med tiden også får en følelsesmæssig og social side. Fordi tale er så vigtig i vores hverdag, kan den også få betydning for følelser, selvværd og relationer.

De følelsesmæssige og sociale reaktioner opstår som regel først, når man bliver bevidst om sin stammen. Små børn har derfor typisk ikke de samme tanker og følelser om deres tale, som unge og voksne har.²

Faktorer, der spiller ind på stammen?

• Neurologiske forskelle i hjernen: Hjernescanninger viser, at områder, der styrer tale og bevægelser, arbejder anderledes hos personer, der stammer.
• Motorisk kontrol og timing: Tale kræver præcis koordinering af muskler i fx tunge, læber og stemmebånd. Ved stammen kan denne styring være ustabil, fx kan der opstå små ufrivillige bevægelser (tremor), som påvirker talens flow.
• Arvelighed (genetik): Stammen ses ofte hos flere personer i en familie. Tvillingestudier viser, at omkring 60-80 % af variationen i stammen kan forklares genetisk.³
• Små forskelle i hjernens signalstoffer: Dopamin er et centralt signalstof i hjernen, som har betydning for basalganglierne. Forskning peger på, at dopamin hænger sammen med stammen. Samtidig viser studier, at basalganglierne kan være opbygget anderledes hos personer, der stammer.⁴
• Andre biologiske faktorer (sjældent): I enkelte tilfælde kan fx sygdom eller påvirkning af hjernen have betydning.⁵

Hvor mange stammer?

Forskere har hidtil anslået, at omkring 0,7-1 % af den voksne befolkning stammer.⁶ Disse tal bygger ofte på undersøgelser, hvor forskere vurderer, om personer stammer, ud fra om de har hørbar stammen i en kort taleperiode.

Tidligere forskning har som regel ikke spurgt folk selv, om de oplever, at de stammer. Derfor valgte vores britiske søsterorganisation, Stamma, at gennemføre en undersøgelse, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen blev spurgt direkte om deres egen oplevelse.

Som Stamma påpeger, er selvidentifikation ikke en perfekt metode. Alligevel er det en gyldig tilgang, fordi den tager udgangspunkt i den enkeltes egen oplevelse frem for andres vurderinger. For at sikre, at stammen ikke blev forvekslet med andre former for taleforstyrrelser, blev de også spurgt ind til andre helbredstilstande.

Undersøgelsen viste, at 2 % oplever, at de stammer, ud fra den anvendte metode.⁷

Vi ved, at der er stigma forbundet med stammen, hvilket kan få nogle til at forsøge at skjule deres stammen. Det kan være en forklaring på, at tidligere forskning har fundet lavere tal: Nogle personer, der stammer, kan have skjult deres stammen, så den ikke var hørbar i den korte taleperiode, hvor vurderingen fandt sted.

Hvis 2 % af den danske befolkning stammer, svarer det til omkring 120.000 mennesker i Danmark. Det er væsentligt flere end de 40.000-60.000, vi hidtil har anslået.

I Stammeforeningen vil vi undersøge antallet af personer i Danmark, der stammer. Læs mere om vores kommende undersøgelse

Findes der en kur

I Stammeforeningen bliver vi ofte spurgt, om der findes en kur mod stammen. Det gør der ikke, og i Stammeforeningen mener vi heller ikke, at stammen er noget, der skal “fikses”. Hvis du ønsker det, kan du få hjælp til at få det bedre med din stammen, så stammen ikke hindrer dig i at sige det, du har lyst til, og gøre det, du gerne vil, i dit liv.

Hos en logopæd kan du få undervisning, hvor du lærer at stamme på en mere let og flydende måde, så det ikke er så anstrengende at tale. Logopæden kan desuden hjælpe dig med teknikker til at blive bevidst om både tanker, følelser og adfærd, som din stammen kan have medført. Derudover har vi også nogle gode råd til selvhjælp, som kan hjælpe dig til at få det bedre med din stammen. Læs mere om, hvordan du kan få hjælp .

Hvad mener Stammeforeningen 

Din stemme er din, og i Stammeforeningen har vi respekt for, hvordan du vælger at håndtere din stammen. Det er individuelt fra person til person, om man har lyst til at arbejde med sin stammen. Det vigtigste er, at du finder en måde at leve med din stammen, som giver mening for dig. I Stammeforeningen kæmper vi for plads til og accept af alle måder at tale på, så enhver kan leve deres liv uden at føle sig begrænset, misforstået eller stigmatiseret.

Myter

Der findes mange myter om stammen. Måden, vi taler på, hænger tæt sammen med vores identitet. Selvom det burde være det, vi siger, der har betydning, har måden vores tale lyder på stor indflydelse på, hvordan vi umiddelbart opfatter hinanden. Når udtalen eller talerytmen hos et menneske afviger fra det normale, kan vi nemt komme til at tillægge personen nogle bestemte egenskaber. 

En anden mulig årsag til, at der opstår myter er, at stammen er kompleks. For mange, der stammer, hænger deres stammen sammen med følelser og social interaktion, hvilket har gjort det svært at forstå mekanismerne bag stammen.⁸

I dag er der inden for nyere forskning bred enighed om, at stammen er neurologisk betinget.⁹ Hvilke konkrete neurologiske strukturer, der er involveret, er dog stadig til debat. Denne usikkerhed og manglende viden, både i befolkningen og blandt forskere, har bidraget til en række uheldige myter.

Men for at gøre det klart, skyldes stammen IKKE:

• Traumatiske oplevelser i barndommen 
• Nervøsitet (dog kan nervøsitet eller stress medvirke til, at stammen fylder mere)
• Lav intelligens
• Generthed
• En for kort tunge
• Dovenskab
• Guds straf

Det er tit de første sætninger, jeg siger til en person, som jeg stammer på. Og så er jeg bange for det førstehåndsindtryk, som jeg giver. Jeg vil jo gerne gøre et professionelt indtryk på patienterne – men frygter, at stammen nogle gange får mig til at virke nervøs – hvilket jeg jo ikke er. 

Cecilie, sygeplejerske – Stammeklubben Podcast

Alternativ behandling af stammen

Andre myter, man kan finde om stammen, er, at det er en tilstand, der kan kureres med alternativ behandling. Men det er der intet belæg for. I 2003 udarbejdede Dansk Videncenter for Stammen et projekt, hvor de undersøgte erfaringer med alternativ behandling – dels blandt personer, der stammer, og dels blandt alternative behandlere, der tilbyder behandling af stammen.

I projektets konklusionen står der følgende om effekten af alternativ behandling af stammen:

• Erfaringer med alternativ behandling fra personer, der stammer, er forskellig fra behandlernes erfaringer med alternativ behandling, idet behandlerne oftere oplever, at deres behandling har en større effekt på stammen end personerne, der stammer, mener.
• En del personer, der stammer, oplever, at der har været en effekt af alternativ behandling, mens lige så mange ikke oplever nogen effekt.
• Ingen personer, der stammer, i undersøgelsen er holdt op med at stamme som følge af alternativ behandling – effekten har været i form af f.eks. at ”få det bedre”, ”mere selvtillid”, ”et værktøj til at klare sin tilværelse” og ”kontrol over stemmen”. Nogle oplever at ”stamme mindre” som en følge af den alternative behandling.¹⁰

(Projektgruppens note om undersøgelsens pålidelighed ¹¹)