Nogle oplevelser er svære at forklare med almindelige ord. Derfor blev poesien inviteret indenfor i gruppeundervisningen på CSV København. Her kan mennesker med stammen og/eller løbsk tale få undervisning, og som noget helt særligt lod vi os inspirere af Olivia Dahl og Casper Erics poesiskole, hvor poesi skabes i fællesskab.
Med tre enkle begyndelser blev inspirationen sat i gang hos otte deltagere, som satte ord på minder, følelser og drømme.
Jeg husker, at …
Min tale er …
Jeg drømmer om…
Her kan du læse de digte, der voksede frem.
Jeg husker, at …
Jeg husker at få højere puls og begynde at svede, når jeg skulle tale foran mange mennesker.
Jeg husker at jeg tilbage i gymnasiet nogle gange havde gruppearbejde og sociale situationer, hvor jeg nogle gange stammede med blokering og direkte blev snakket i munden på. Meget irriterende.
Jeg husker at jeg fik at vide, at jeg skulle tale langsomt og tydeligt.
Jeg husker at kvinderne griner ’ha, ha – prøv at sige dit og dat. Jeg forstod, at der var noget sjovt ved min tale. I klassen blev jeg tavs, da det ville være pinligt, hvis jeg talte.
Jeg husker at skulle skrive alt, jeg ville sige og vise det
Jeg husker at jeg har stammet siden jeg var lille. Min far stammer også, men det talte vi ikke om som børn. Min mor stammede også som barn, men da hun blev ca 17-18 stoppede det, måske er det den drøm, at det kan holde op, der bor i mig.
Jeg husker at du ville have mig til at sige noget, ville have mig til at tale mere, mens I grinede. Jeg så det som en leg.
Jeg husker at blive ydmyget, blive afbrudt af fremmede, føle mig alene, blive mobbet, opnå små sejre ved at tale, leve med stammen, tage min plads, prøve at give mig selv omsorg.
Min tale er …
Min tale er min største usikkerhed
Min tale er blevet bedre siden dengang, men stadig nogle blokeringer her og der
Min tale er ivrig og nogle gange er jeg i tvivl om den er lidt sjusket (jeg er ret meget perfektionist)
Min tale er nervøs, usikker, udtryk for lavt selvværd. Min tale får ikke pladsen, jeg tager ikke pladsen – taler lavt, taler jeg højt tromler jeg andre, nu vil jeg fanme ha’ ordet.
Min tale er godviljet, men snubler over sig selv hele tiden.
Min tale er en del af mig, men ingen rigtig rar del af mig for mig selv. Jeg har mødt nogle, særligt kvinder, der syntes eller mente, det var meget charmerende. Det synes eller mener jeg ikke!
Min tale er tit hurtig, du prøver at se ud som om, du forstår, hvad jeg siger, men jeg kan se, jeg mister dig i samtalen, så jeg fortæller hvorfor og starter forfra. Du siger ikke, når du ikke forstår og du beder ikke om gentagelse.
Min tale er kompleks, en process, udfordrende, spændende , sjov, frustrerende, angstprovokerende, sød, forstående, unik, stærk, stille.
Jeg drømmer om …
Jeg drømmer om at kunne tale om eller nævne min stammen uden at føle skam.
Jeg drømmer om at tale flydende som (næsten) alle andre.
Jeg drømmer om lidt mere flydende lethed omkring min tale/udtale.
Jeg drømmer om at dele ud af mine erfaringer, stå ved min tale, opleve at jeg er kommet i mål, holde af mig og min tale.
Jeg drømmer om at tale uforstyrret, det lyder rart.
Jeg drømmer om at min stammen forsvinder, bliver mindre udtalt eller afspændt eller jeg bliver bedre til at acceptere den. Min stammen har flyttet sig meget positivt de sidste 25 år.
Jeg drømmer om at kunne tale frit uden at sætte tempo på, at jeg har en flydende artikulation, at leve positivt med talen.
Jeg drømmer om at tale mere flydende, at taleangsten forsvinder, om mere viden/opmærksomhed indenfor området, åbenhed, en frihedsfølelse, oprør, åben kommunikation, selvforkælelse.