Familietræf 2026

Se alle vores træf

Familietræf gør en forskel

For børnene
For børn med stammen kan det have stor betydning at møde jævnaldrende, der også stammer. På Familietræffet opstår et trygt og inkluderende fællesskab, hvor børnene kan spejle sig i hinanden og opleve, at de ikke står alene. Gennem fælles aktiviteter og gode oplevelser får de en naturlig støtte til bedre at kunne forholde sig til deres stammen – som de måske endnu ikke har sprog for.

For forældrene
Forældrene får samtidig mulighed for at møde andre i samme situation – og de kan udveksle erfaringer om, hvordan man bedst støtter sit barn, og dele oplevelser og viden om tilbud og forløb i kommunen.

Det siger deltagerne

Der var søde børn, og det var dejligt, at man kunne fiske krabber op, og skattejagten var virkelig sjov. Der bedste var poolen. Det var hyggeligt at møde andre børn, der stammer, og det var meget sjovt at være sammen med dem. Man får nogle meget gode venner, som er virkelig søde mod en. Vi skal til Familietræf igen næste år.

Sigrid 7 år, deltager på Familietræf 2025

Vi deltog for første gang, og det er bestemt ikke sidste gang. Der er fælles aktiviteter, men også tid til bare at være sammen – eller gå lidt hver for sig. Familietræf er uformelt og hyggeligt, og samtidig giver det mulighed for at tale med andre børn og forældre, der er berørt af stammen. Det giver en stor værdi at være sammen med andre i samme situation. Vi kommer helt sikkert igen.

Mads, deltager på Familietræf 2025 og far til Sigrid

    Se alle vores træf