Af Ina Boisen, Jona Harpa Viggosdottir og Kirsten Hauge Helligsøe, Stammeteamet kommunikationscenter Odense.

Stammeteamet er en del af kommunikationscenter Odense, der hører ind under afdelingen for sundhed og forebyggelse i Odense kommune. Stammeteamet er Odense kommunes specialiserede indsats for børn, unge og voksne der stammer, og deres omgivelser.

Eftermiddagstilbud

Odense stammeteam afholder såkaldte åbent hus ”eftermiddage” fire gange årligt for forældre til småbørn, der stammer. Her kan forældrene komme og møde hinanden, og stammekonsulenterne formidler her deres viden om stammen, både generelt og med fokus på småbørnsstammen. Specifikt kommer vi ind på årsag, udvikling og håndteringsredskaber.
Man kan deltage i disse ”eftermiddage”, uden at barnet er indstillet til stammeteamet. ”Eftermiddagene” afholdes kontinuerligt.
Når børnehusene eller vores kolleger, der kommer i børnehusene, derfor får kendskab til forældre, der vil kunne have glæde af sådan en eftermiddag, kan de fortælle datoen for næste ”eftermiddag” og invitere forældrene.

Småbørnsforløb

Hvis barnet bliver indstillet til Odense stammeteam, bliver barnets institution og forældre bedt om på skrift at give stammekonsulenterne oplysninger til forberedelse af stammearbejdet.
Vi tager udgangspunkt i S-98 (Østergaard m.fl. 1998). Se under litteratur til sidst i artiklen.

Følgende spørgsmål er relevante:

• Hvornår og hvordan barnet startede med at stamme
• Er barnet disponibel for stammen, altså er der andre i familien, der stammer
• Hvordan trives barnet i øvrigt
• Hvordan reagerer barnet selv på stammen
• Hvordan reagerer barnets omgivelser på stammen
• Hvor stor eller lille er omgivelsernes viden om stammen
• Hvor stor eller lille er omgivelsernes bekymring om stammen

Småbørnsforløbet består af seks gange (sessioner) og strækker sig typisk over 2-3 mdr. Forældrene tager fri fra arbejde for at deltage, og det er bedst, at begge forældre er til stede. Hvis det ikke er muligt, skal det gerne være den samme forældre, der følger forløbet hver gang.
Der startes op med et fælles forældremøde med information om forløbet (uden barn), og der afsluttes med en individuel forældresamtale.

Forløbet indeholder derefter to dele:

Et gruppeforløb af to gange for flere børn og deres forældre og et individuelt forløb, ligeledes af to gange. Undervejs vil der være hjemmeopgaver.
Under et forløb er der i fællesdelen (fælles forældre- og børnedel, se mere senere i artiklen) fire forældrepar med børn og to stammekonsulenter til stede.
Erfaringen har vist os, at tidsrummene mellem kursusgangene er vigtige i forhold til hjemmeopgaver, refleksioner og stammeperioder.
I fællesdelen har forældrene mulighed for at dele oplevelser, situationer, bekymringer, ideer og erfaringer med hinanden. Dette understøttes af stammekonsulentens faglighed på området og stammekonsulentens guidning igennem dialog. Stammeforskning har vist, at det har god effekt at arbejde indirekte med forældrene i forhold til småbørnsstammen, især med forældre i grupper.
Modellen – at forløbet indeholder en fælles del og en individuel del – tilgodeser elementerne i et småbørnsforløb med fokus på den glæde, som forældre har af at dele med hinanden og det behov, som de har for at arbejde individuelt med og omkring deres barn.

Indhold og formål – forældredel

Efter forløbet skal forældrene gerne have redskaber til at tackle barnets stammen. Samtidig er det vigtigt, at de opnår viden om stammen, herunder årsagsteorier, stammeudvikling og stammeformer. Derudover skal forløbene give mulighed for at være sammen med andre i samme situation, og skabe rum for tanker og erfaringer om stammen.
Til hver forældregang er der et emne og en hjemmeopgave. Den første gang i forløbet fortæller forældrene om deres børn, om stammens opståen og udvikling. Samtidig giver de udtryk for deres forventninger til kurset på egne og barnets vegne.
Stammekonsulenterne fortæller om rammer, metode og indhold, og vi taler om, hvorledes man kan tale med sit barn om stammen, og om, at barn og forældre nu skal i stammegruppe.
Vi opfordrer til, at forældrene taler med deres barn om stammen på det niveau, barnet er på. Eksempelvis kommenterer de barnets stammen: ”Jeg kan godt se, det var var svært at sige det, men hvor er det godt, du bliver ved, og jeg vil rigtig gerne høre, hvad du har at sige”.
Vi vover den påstand, at de børn, der stammer, selv er bevidste om det. Barnet bruger måske ord og vendinger som ”munden driller”, ”ordene vil ikke ud” eller ”jeg kan ikke sig det”, ”min mave ´tar´ alle ordene”.
Det er som regel en lettelse for barnet, at stammen bliver italesat, set og anerkendt ligesom alt andet, der i perioder kan være en udfordring for barnet. Mange forældre er naturligt bange for at gøre stammen værre ved at tale om det. Men stammen kan ikke forværres ved, at man taler om det – tværtimod. Det handler om at finde en god balancegang mellem hverken at gøre stammen til et tema eller et tabu, men derimod til noget, man kan tale naturligt om og spørge til.
Et andet emne/spørgsmål, der ofte fylder i starten af et forløb, er, om man som forældre kan være skyld i, at barnet begynder at stamme. Hertil er svaret klart: NEJ, det kan man ikke. Der er ikke nogen handling, man kan foretage sig, som kan få et barn til at stamme. Barnet kan være disponibel for stammen, og nogle gange falder stammens opståen sammen med en begivenhed i barnets liv. Dette kan få omgivelserne til at tro, at denne begivenhed var årsagen til stammen.
Den manglende årsagsforklaring skaber grobund for fordomme og myter, der har været og som stadigvæk eksisterer om stammen. Ofte taler vi med forældrene om fordomme og myter, og sammenholder dem med fakta om stammen.

Emner og indhold

Over kursusgangene vil emner som stammens årsag, udvikling og stammeformer blive belyst af stammekonsulenten. Der vil altid komme emner, erfaringer og spørgsmål fra forældregruppen, vi kan bruge som udgangspunkt for samtale.

Emner udover ovennævnte kan typisk være:

• Vil det stoppe?
• Hvad med skolegang?
• Hvad med kammerater og drillerier?
• Vil det blive værre?
• Bekymringer om nu og her og tanker og bekymringer om fremtiden?
• Hvad kan jeg gøre?
• Hvad med barnets omgivelser?
Her kan stammekonsulenterne bruge den erfaring og viden, som teamet har opnået ved at have haft rigtig mange børn og familier i forløb. Vi udsteder aldrig garantier, men vi kan fortælle om vore erfaringer efter at have fulgt mange familier og børn gennem længere tid og i forskellige ”overgange” og faser. Stammen er meget individuel, men samtidig er der selvfølgelig noget, der er generelt. Vi plejer at sige, at der hverken er noget altid eller noget aldrig, når vi taler om stammen.

Hjemmeopgaver

Som nævnt er der til hver kursusgang hjemmeopgaver. Dette er iagttagelses- og opmærksomhedsopgaver, samt opgaver med at arbejde med eget taletempo og måden at kommunikere med barnet på -det kan eksempelvis handle om måden vi spørger på , kommenterer på, pauserer i kommunikationen, sætningslængden og brugen af svære / komplicerede ord.

Opmærksomhedsopgaver omhandler øjenkontakt, både egen og barnets. Nogle børn kigger væk i stammeøjeblikket, og andre ”bruger” øjenkontakten til fastholdelse. Som voksen kan man være bevidst om at invitere til øjenkontakt, når det er muligt og derved signalere tid og interesse for barnets budskab.
En opgave for forældrene kan være at iagttage, om barnets stamme- og kommunikationsmønster er afhængigt af faktorer såsom de situationer, barnet taler i, om det er forskelligt over for forskellige mennesker, og om det er forskelligt i barnets forskellige følelsesmæssige tilstande.

Taletempo, livstempo og bløde gentagelser

Bløde gentagelser bruges af talekonsulenten og anvendes af denne i samvær med børnene for at vise en blødere og nemmere måde at tale på. Vi øver bløde gentagelser i forældregruppen for at sikre, at ordene ikke siges for hårdt og hurtigt, da det så kan have en modsat og negativ effekt på stammen. Forældrene anvender dette hjemme i strukturerede sammenhænge. For eksempel ved oplæsning, spil og gåture.

Forældrene arbejder også med at nedsætte deres eget taletempo. Dette kan være rigtig svært, da vores taletempo er en meget integreret del af vores personlighed. Det demonstreres og afprøves i gruppen og øves derhjemme. Det giver også anledning til at fokusere på livstempo generelt og have fokus på forandring med en mulig positiv effekt på stammen. At være ”gode, opnåelige talemodeller” for barnet bliver man bl.a. ved at holde pauser i talestrømmen og ved ikke at bruge for lange og indviklede sætninger. Alt dette gøres med henblik på at skabe de bedste kommunikations- og håndteringsmuligheder for barnet, der stammer.

Indhold og formål – børnedel

• At møde andre børn der stammer
• At styrke selvværd og selvtillid
• At styrke lysten til kommunikation
• At modvirke, at stammen udvikler sig til en hård stammen
• At vende hård stammen til en mere blød stammen

Den fælles del af forløbet.

Til hver kursusgang er der en fælles forældre- og børnedel, hvor vi får sagt goddag og har en aktivitet sammen med brug af de bløde gentagelser. Derefter deles forældre og børn op med hver deres stammekonsulent. Børnene optages på video til gennemsyn med henblik på objektive og subjektive beskrivelser og vurderinger.

Her fokuserer vi på:

• Barnets stammen: hvad hører vi, og hvad ser vi?
• Hvordan er taletempo?
• Hvordan er øjenkontakt?
• Barnets evne og lyst til kommunikation.
• Får barnet sit budskab igennem?
• Opgiver barnet?
• Er barnet vedholdende i kommunikation?
• Er der forskel på forskellige kommunikationssituationer?
• Trækker barnet sig?
• Er barnet besværet af stammen?
• Er barnet præget af stammen?

Derudover har vi opmærksomhed på, hvordan barnet i øvrigt interagerer med os og med de andre børn. Stammekonsulenten er talemodel for børnene med anvendelse af nedsat tempo og bløde gentagelser og demonstrerer specifikke ord, som kan siges på lettere måde.
Der skabes et rum med åbenhed om stammen og samtale om stammen på børnenes niveau. Det kan blandt andet ske ved at vise en tegning, som andre børn har lavet af deres stammen. Nogle børn er opmærksomme på de andres børns stammen, og andre er det ikke. Nogle børn ”griber” den bløde måde at tale på og afprøver, andre gør det ikke. Nogle børn er lyttende og/eller deltagende ved snak om stammen og igen er andre det ikke. Men de bliver inviteret til at være i det rum, der skabes med åbenhed om stammen og med fokus på den gode talemodel.

Den individuelle del af forløbet

I den individuelle del bliver forældre og barn tilknyttet en af stammekonsulenterne i to individuelle gange med en afsluttende samtale.
Disse gange anvendes også elementer fra PCI. Det kan også være relevant at anvende skemaer med observation af stammen (kendt fra Lidcombemetoden)

Læs om Palin PCI-metoden – (artikel hvor metoden forklares).
Læs om Lidcombemetoden.

Der indgår altid speciel legetid hvor forældre som hjemmeopgave har speciel opmærksomhed på det de gerne vil arbejde med, det kan være tempo, bløde gentagelser, måden at spørge på, måden at invitere til samtale på mm. De noterer observationer og iagttagelser på et skema, der for talepædagogen danner udgangspunkt for samtale, og hvad der videre skal arbejdes med og hvordan.

Forløbet afsluttes med en forældresamtale med de enkelte forældre med henblik på evaluering af, hvor de er nu, og den videre foranstaltning. Det optimale er, når ”bekymringsbarometeret” er vendt fra høj til lav visning, og ”vidensbarometeret” er vendt fra lav til høj visning. Hele forløbet rundes af med en formiddag om stammen for de pædagoger, der er tilknyttet børnene i børnehusene.

Vi vægter at skabe ro, tillid og et trygt rum for dialog. Der skal være plads til at have de følelser, der naturligt følger af at have et barn, der stammer, og til at skulle forholde sig til det sammen med andre forældre og med fagpersonale. Det er vigtigt, at man bliver mødt der, hvor man er. Vi bestræber os på at kunne tilbyde alt det i behagelige omgivelser med varme, empati, humor og ikke mindst høj faglighed.

Litteratur

Gudrun Østergaard, Jytte Gamby, Jytte Storm, Tine Egebjerg, Per Fabæch Knudsen. S-98 Vurdering af stammen hos børn i førskolealderen. Special-pædagogisk forlag, Herning. 1998. ISBN: 87 7399 517 7
S-98 er et talepædagogisk redskab til at undersøge effekten af den stammebehandling, der bliver givet til førskolebørn, der stammer, deres forældre og pædagogiske personale.
Manualens forskellige skemaer til registrering må kopieres til brug på de institutioner, som har indkøbt materialet.


Ina Boisen, Kirsten Hilligsøe og Jona Harpa Viggosdottir, Stammeteamet kommunikationscenter Odense.

Webmaster

Kornelius Marketing