Henvendelse fra DR journalist: Pernille Søberg:

Kære alle,

Sammen mine kollegaer på tv-programmet Sundhedsmagasinet, DR1, er jeg ved at forberede et 25-minutters program om at stamme. Formålet med programmet er, at vi gerne vil belyse: Hvordan er det at leve med stammen, og hvad kan man gøre ved det?

Vi er lige nu ved at finde ud af, hvad programmet præcist skal indeholde. Fordi vores program varer 25 minutter, prøver vi altid at lave nogle små forløb, man som seer kan følge igennem programmet. Derfor leder jeg efter en person, der (evt. som en del af accept-metoden) står overfor at skulle gennemføre/gøre noget for første gang, som han/hun tidligere har holdt sig fra pga. stammen. Det kan være at skulle holde en tale, spørge om vej på gå-gaden, tage telefonen, eller alt muligt andet. Tanken er, at vi ville følge denne udvikling før, under og efter.

Derudover er vi som sagt stadig i fuld gang med at finde ud af, hvad programmet skal indeholde. Vi får blandt andet input fra talepædagog Helle Brandt og Jeres formand Ole Kring. Men hvis I har tanker, input, forslag til, hvad der skal være med, så er I meget velkomne til at kontakte mig. Min mail er: pesb@dr.dk

Vi arbejder på at lave optagelser i slutningen af januar, og sende programmet 12. februar.

Venlig hilsen,

Pernille Søberg, Sundhedsmagasinet, DR1

Webmaster

Kornelius Marketing