Ambassadører

At få en ambassadør ud er et tilbud til alle, som vil høre:

Hvordan vi som stammere eller forældre til børn, der stammer, har oplevet at have stammen tæt inde på livet · oplysninger om Stammeforeningen i Danmark (FSD)

Konkrete fakta omkring stammen

Vi tager ud på skoler og uddannelsesinstitutioner for at snakke med børn, unge og lærere, på arbejdspladser eller til konkrete arrangementer som træf/temadage for stammere.

Vi snakker også med ”bekymrede forældre”, supplerer talepædagogerne i  deres arbejde med stammegrupper, tager ud i forbindelse medInternational Stammedag og andre lignende arrangementer.

Ingen opgave er for lille eller for stor.  

Vi dækker geografisk hele landet.

Vi ønsker at give det bedste tilbud og service, og derfor vil du altid kunne få en ambassadør til et arrangement. 

Ovenstående er et gratis tilbud under Stammforeningen i Danmark (FSD). Vi  arbejder helt frivilligt og ulønnet – så tøv ikke med at kontakte os.

Har vi vakt jeres interesse og ønsker I besøg af en ambassadør, så kontakt  Ole Kring Tannert på tlf. 20 11 28 84, e-mail: olekring@gmail.com eller sekretariatet på tlf. 86 86 26 96, e-mail: kmt@fsd.dk.

Lidt om ambassadørerne.

Pia Danesol, Århus.

Pia Danesol, Århus.

Jeg hedder Pia og er en frisk udgave af en årgang 1951.

September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-programmet for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte et uddannelsesforløb ifm. at jeg afventede hofteoperation. Det har været fantastisk for mig, at opleve, hvor godt jeg har kunnet bruge McGuire-programmet ifm. min uddannelse i et helt nyt miljø med nye mennesker og de mange nye muligheder, som er åbnet for mig.

Jeg har stammet lige fra barnsben. Jeg er 2-sproget og begyndte, at stamme, som 2-årig samtidig med, at jeg sammen med mine forældre flyttede til USA, hvor vi boede i 5 år før vi rejste tilbage til Danmark.

Med hensyn til stammebehandling har jeg modtaget såvel klassisk stammebehandling som acceptbehandling ved Taleinstituttet i Aarhus. I 1981 fik jeg mulighed for, at rejse til USA til et stammebehandlingskursus i 5 uger med daglig undervisning ud fra MIDVAS-modellen ved professor Paul Czuchna, Western Michigan University. Herefter var jeg selvhjulpen i 25 år. Dette indtil, der kom ”ridser i lakken”.

Mit store ønske om at forbedre min tale i telefon førte mig i første omgang i 2005 til Taleinstituttet i Aarhus og siden da videre til McGuire-programmet for stammere. Min brug af McGuire-programmet har jeg fra og med 2011 suppleret et specialhjælpemiddel for stammere, der hedder SpeechEasy, hvormed min tale påvirkes af, at jeg hører forsinket gengivelse af min egen stemme. Jeg måtte igennem en langvarig klagesag i Ankestyrelsen, som jeg vandt. Onsdag, d. 28. juli 2011, var en stor dag for mig, hvor jeg kunne placere SpeechEasy-hjælpemidlet bag mit øre, som jeg herefter dagligt bruger. Jeg har med McGuire-programmet og SpeechEasy vundet over de tyngende problemer, som jeg har oplevet med min stammen – specielt mht. at tale i telefon med fremmede.

I dag arbejder jeg i en SFO på et kreativt værksted. Jeg er glad og lykkelig for mit arbejde. På mit stillede spørgsmål svarer halvdelen af børnene, at de ved, hvad det betyder at stamme. Den anden halvdel siger, at de ikke ved, hvad stammen er.

Jeg kan tilbyde foredrag i Østjyllands-området om:

Min målrettede indsats for at overvinde de negative sider ved at være stammer ved hjælp af McGuire-programmet og SpeechEasy.

Skriv til Pia:

E-mail: PiaDanesol@hotmail.com

Ole Kring Tannert, Odense

Ole Kring Tannert, Odense

Jeg hedder Ole og er født i 1968.

Først som 43-årig modtog jeg stammeundervisning. Det skete ved, at jeg googlede mig frem til hjælp.

Inden dette vidste jeg meget lidt om, hvad det ville sige at stamme. Jeg havde mange tanker bla. tænkte jeg, om der var noget galt i min hjerne.

Jeg modtager fortsat ene- og gruppeundervisning, og specielt gruppeundervisning har givet mig meget.

Det har været fantastisk at møde andre voksne mennesker, der ved, hvordan det er at stamme og hvilke tanker, vi bærer rundt på.

Jeg har flere foredrag/historier, som jeg gerne vil dele med andre. Følgende kan nævnes:

Du kan blive, hvad du vil – selvom du stammer!

Jeg lod ikke min stammen styre mine jobvalg. Jeg er udlært i en fotoforretning og har senere haft meget med telefonsalg at gøre, været salgschef i mange år og bliver nu selvstændig.

Jeg kan blive en god ægtemand og far!

Men der har været mange bekymringer, og der kan stadig være det. Jeg har en dejlig kone og to skønne drenge. Det handler om, at holde af os selv som vi er, og om at der ikke findes perfekte mennesker og dermed give værktøjer til bedre at leve med og acceptere sin stammen.

Hvordan kommer man godt gennem teenageårene og styrket ind i voksenalderen?

Jeg lever bedre end nogensinde med min stammen. Det har krævet hårdt arbejde med mig selv og min nærmeste familie, men har været det hele værd.

Hvor mange andre findes der, som aldrig har søgt hjælp, der har et ønske om at leve bedre med sin stammen?

Jeg brænder for at hjælpe andre – ved inspiration og ved at fortælle mine historier.

Ring eller skriv til Ole:

Telefon: 2011 2884

E-mail: olekring@gmail.com

Dorte Krogh.

Dorte Krogh.

Jeg hedder Dorte Krogh og er ikke stammer, men mor og pårørende.

Jeg fortæller om 15 år med stammen i rygsækken.

Jeg er ambassadør, fordi jeg gerne vil videregive, hvad jeg har lært af min søn, og fra samtaler med andre med unge, som stammer. For at bidrage til, at vi som voksne, venner, forældre, familie og pårørende får indsigt og ikke mindst forståelse for, hvad det livsvilkår betyder, når man stammer.

Hvordan er det at være forælder, når de er små, store og større.

Kommunikation til og med familie og venner.

At arbejde med sin stammen i hverdagen.

Og det vigtige samarbejde med talepædagogen.

Jeg fortæller også om Stammeforeningens tilbud og om McGuire programmet, som vi også er en del af. Noget er rigtigt for nogen, andet er rigtigt for andre.

Ud over at det er relevant for forældre med børn som stammer, så ved jeg at de fortællinger ambassadørerne har vil give indsigt, forståelse og respekt for nogen, der ved hvad det vil sige at være en fighter. Jeg er stolt af at være pårørende i dette selskab.

Ring eller skriv ti Dorthe:
Mobil:    4169 1282
E-mail:  dk@dorthekrogh.dk:             

Jeg arbejder med strategisk ledelsesudvikling og kulturforandring i organisationer. Derudover giver jeg også 1:1 ledersparring. Arbejdsmæssigt og privat er jeg drevet af at samle mennesker med mål og mening. Altid baseret på værdierne og forankret i hvem du er, hvad du vil stå for og blive husket på.

Emil Fredeløkke.

Emil Fredeløkke.

28 år.

Læser administrationsbachelor på UCL.
Jeg har stammet og haft taleblokeringer hele livet.

Jeg fik første gang hjælp til at kontrollere min stammen, da jeg var 18 år. Har gået til både ene- og gruppeundervisning.

Jeg vil gerne dele min personlige historie ud fra følgende underskrifter:

Stammen er gaven til selverkendelse og styrke.
Fra stammen der sætter begrænsninger til stammen, der giver muligheder.
Afhold en god eksamen eller foredrag selv om du stammer.

Ring eller skriv til Emil: 
Mobil:  5191 4088
E-mail:  Emil.fredeloekke@hotmail.com

 

 

Jens Høj Jørgensen.

Jens Høj Jørgensen.

20 år.

Hvem er jeg:
Er ved at uddanne mig til elektriker som EUX. Arbejder i fritiden som guide hos Bjergsport.
Har stammet hele mit liv, gået til grupeundervisning siden jeg var 4 år og til nu.
Sport har været min terapi og gennem blandt andet svømning og cykling på højtplan i mange år. Har kørt i Danmarks bedste ungdomsrække i cykling og svømmet mod de bedste.

Hvad fortæller jeg om:
Livet stammer ikke bare fordi man stammer.
Stammen lukker ikke døre, tværtimod.
Konkurrencemennesker helt ind i hjertet.

Ring eller skriv til Jens:
Mobil: 2370 9408
E-mail: jenshoejjoergensen@mail.com

Rasmus Mortensen.

Rasmus Mortensen.

Alder: 23 år.

Hvem er jeg?

Jeg er udlært automekaniker, men arbejder nu som rudemontør. Altid har jeg stammet men efter adskillige stammebehandlingsmetoder, gode som dårlige, kom jeg på et McGuire kursus, som har hjulpet mig rigtigt meget med at acceptere min stammen.

Jeg vil hellere ringe end sende en sms. Sådan har det ikke altid været. Før i tiden var det min største frygt at snakke i telefon og sige mit navn, men nu har jeg overvundet frygten, og jeg snakker i telefon hver dag. Når folk spørger mig, hvad jeg hedder, kan jeg sige Rasmus Mortensen uden at stamme.

Det taler jeg om:

Hvordan det er at være ung med et talehandicap.

Stammen ingen hindring.

Generelle oplevelser i forhold til skolegang / uddannelse / job osv.

Jeg har altid stammet, men efter adskillige stammebehandlingsmetoder, gode som dårlige, kom jeg på et Mcguire kursus, som har hjulpet mig rigtig meget med at acceptere min stammen.

Simon.

Simon.

Jeg hedder Simon og er 28 år gammel. På Environmental Management på Aalborg universitet læser jeg kandidaten. Jeg har stammet næsten så længe, jeg kan huske, hvilket omverdenen ikke har opdaget, da jeg hele mit liv har skjult det.

Jeg har i mange år forsøgt at undgå ord, sætninger og situationer, hvor der var risiko for, at stammen skulle vise sig.  som en stille og indadvendt person. Med alderen har stammen fyldt mere og mere i min hverdag, og først som 25-årig søgte jeg hjælp.

Jeg er i dag blevet mere åben om min stammen samt mere udadvendt som person.

Jeg vil som ambassadør fortælle om, hvordan åbenhed og accept i forhold til min egen stammen i høj grad har hjulpet mig.Det har resulteret i, at jeg ofte er blevet opfattet som en stille og indadvendt person. Med alderen har stammen fyldt mere og mere i min hverdag og først som 25 årig søgte jeg hjælp.

Jeg er blevet mere åben om min stammen samt mere udadvendt som person.

Jeg vil som ambassadør fortælle om, hvordan åbenhed og accept i forhold til min egen stammen i høj grad har hjulpet mig.  som en stille og indadvendt person. Med alderen har stammen fyldt mere og mere i min hverdag, og først som 25-årig søgte jeg hjælp.

Jeg er i dag blevet mere åben om min stammen samt mere udadvendt som person.

Jeg vil som ambassadør fortælle om, hvordan åbenhed og accept i forhold til min egen stammen i høj grad har hjulpet mig.

Ring eller skriv til Simon:
Mobil:   2066 6822
E-mail:  simlyhn@gmail.com

Søren Heidemann.

Søren Heidemann.

Jeg hedder Søren Heidemann, er 46 år og økonomichef.

Jeg har stammet næsten hele livet, men er ikke rigtig generet af det længere.

Derfor har jeg overskud til at fortælle min historie og om hvilken plads stammen har fyldt i mit liv og hvorfor den ikke længere får lov til at fylde meget.

Den er dog stadig en væsentlig del af mit liv og har på godt og ondt formet mit liv. Dette vil jeg gerne dele med andre for, at de måske kan springe lidt lettere over gærdet eller bidrage til en større forståelse for pårørende og fagpersoner.

Ring eller skriv til Søren:
Mobil:  6080 9877
E-mail: soren.heidemann@gmail.com

Webmaster