Alfred Lauesen blev konfirmeret i slutningen af april, og det blev en stor fest, hvor familien var samlet. Alfred skulle ved festen rejse sig og sige tak for de mange gaver, og de mange hilsener, han havde fået på dagen. Og det gjorde ham på forhånd lidt nervøs.

 

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark

 

– Jeg ved jo, at jeg kan sidde fast i ordene, så der kan gå lidt tid, inden jeg får sagt, hvad jeg har tænkt mig. Derfor gjorde det mig lidt nervøs, at jeg skulle rejse mig ved konfirmationen og sige tak for de mange gaver og hilsener, som jeg havde fået på dagen. Det gik dog udmærket, familien ved jo, at jeg stammer, og bagefter havde jeg det godt med, at jeg klarede det.

Alfred går i 7. klasse på Mølleskolen i Ry. Det er en stor skole med syv 7. klasser, da der efter 6. klasse kommer elever fra tre omegnsskoler. Sammenlægningen gør, at der dannes nye klasser, og det er naturligvis for alle børnene en udfordring at lære de nye kammerater at kende.

– Det var en god ting, at Ellen Lystbæk, min talepædagog, i begyndelsen af 7. klasse besøgte os og fortalte om, hvordan man på den bedste måde kan hjælpe os, der stammer, for der er nu også en dreng mere i klassen, der stammer. Ellen gav os et godt indblik i, hvordan de skal forholde sig til vores tale. Hvis vi fx sidder fast i nogle af ordene, skal vi ikke have nogen hjælp, men have den fornødne ro og tid, da vi ellers kan blive pressede, fortæller Alfred.

 

Begyndte at stamme som 4-5 årig

Det var i samråd med pædagogerne i børnehaven, at der blev taget kontakt til PPR, så Alfred kunne få hjælp til sin tale. Sammen med andre børn i byen blev Alfred tilbudt at deltage i en uges stammeskole. Alfred mindes, at han blev hentet af en taxa, og så var der ellers stammeskole fra mandag-torsdag fra kl. 8-14.

I børnehaveklassen og 1. klasse fik Alfred hjælp af en nu pensioneret talepædagog, men fra 3. klasse har han fået hjælp af talepædagog Ellen Lystbæk.
I de mindre klasser mødtes Alfred med Ellen Lystbæk en gang  i måneden, men nu er det hver tredje måned. – Vi snakker, om hvad der fx sker i mit liv. At jeg netop skulle konfirmeres, hvordan det  går i skolen, og om der er noget, som irriterer mig osv. Vi træner også teknikker, og hvordan jeg på en god måde kan få en glidende tale, fortæller Alfred. Mødet med Ellen Lystbæk foregår i hjemmet og varer cirka 45 minutter. Herved har Alfreds forældre, Lene og Jens Lauesen, over en kop kaffe også mulighed for at få en snak med Ellen Lystbæk og få “lektier” for.
-Ellen giver os nogle tip til, hvordan vi på den bedste måde kan hjælpe Alfred, og det er vi meget glade for. Vi er helt med på, at vi i det daglige har de bedste muligheder for at hjælpe Alfred, fortæller Lene og Jens Lauesen, der også fortæller, at Alfred er meget glad for samtalerne med Ellen Lystbæk. – Jeg synes, at vores samtaler giver mig en ro og tro på, at jeg nok skal komme videre med min stammen, så det kan udvikle sig til en mere flydende tale, lyder det fra Alfred.

Ud over at en onkel har stammet lidt en gang imellem, er Alfred den eneste i familien, der stammer. Hverken broderen, søsteren eller forældrene stammer.
Alfred er en frisk 14-årig dreng, som bruger meget tid på at spille fodbold. Han spiller højre midtbane og er god til at løbe. Ja, faderen Jens grinede, da jeg spurgte Alfred, om han nemt kunne løbe fra sin far. At Alfred klarer sig godt på fodboldbanen giver ham naturligvis en god kontakt  til kammeraterne, hvor talen med stammen ikke er noget problem.

Alfred Lauesen konfirmand

 

Alfred er vild med at spille fodbold og kammeraterne jublede da han scorede hattrick

 

Under en ferie til Harzen kunne Alfred ikke stå for denne restaurant

Webmaster

Kornelius Marketing